“Syng for alverdens urolige hjerter” Sang- og billedaften med Line Sondrup tirsdag 14. januar kl. 19.30 i Sønderholm Kirke

Line Sondrup bor i Tostrup og skærer fine billeder ud af papir. I efteråret 2024 udstillede Line billeder på Hobro Sygehus, der er skåret over salmer og sange. Billeder, der er lavet til liv og til trøst. En mørk aften i januar tænder vi lys i Sønderholm Kirke og inviterer Line Sondrup med sine billeder indenfor til en sangaften, hvor hun fortæller om sine værker, og hvor vi med flyglet som ledsager synger de tekster billederne er skåret over.