Sønderholm Kirke

Sønderholm Kirke er en smuk, gammel kvaderstenskirke, hvor kor og skib blev bygget i 1100-tallet.

Kirken har i mange år hørt ind under herregården Store Restrup, og de store om-og tilbygninger til kirken, tårn, sakristi og våbenhus, der har fundet sted i 1400-tallet og omkring år 1500, er sandsynligvis bestilt og betalt af den tids herremand.

Den seneste større tilbygning i omkring år 1700 var et særligt våbenhus for herskabet på Store Restrup. I 1938 blev rummet indrettet til kapel.

Sønderholm Kirkes indre er i lige så høj grad præget af tilknytningen til herregården Store Restrup som kirkens ydre. Det er en landsbykirke, men dens størrelse, hvælv og inventar vidner om fortidens velhavende folk, der havde en særlig interesse i kirkens udseende.

Den enestående gamle trædør, der fører fra våbenhuset ind til kirkerummet, er muligvis den oprindelige kirkedør, der er bevaret, og den anslås af Nationalmuseet til at være fra omkring år 1050. Døren stammer muligvis fra den trækirke, som kan have været forgænger til den nuværende stenkirke, og kan med stor sandsynlighed kaldes Danmarks ældste kirkedør. 

I den gamle dør er der et lille hul: et “manehul”, hvorigennem man kunne mane djævlen væk, eller måske det blot er et kighul? Låsebeslagets vikingehus med dragehoveder er en gengivelse af et bulhus eller måske en trækirke, sådan som de så ud i vikingetiden.

Det var gammel skik at blive begravet inde i kirken, og gerne så tæt på alteret som muligt. Derfor blev de adelige dengang bisat i en gravkælder under koret. Ovenpå lagde man imponerende gravsten. Disse sten er nu flyttet op på korets nordvæg, og gravkælderen blev tilkastet.

Sakristiet blev bygget til kirken omkring år 1500, men sandsynligvis o. 1600 blev det lavet om til gravkapel. Her og i gravkælderen nedenunder står flere velbevarede kister, hvoraf den ældste er admiral Christoffer Lindenovs “garderobe-kiste” fra 1679, hvori ud over ham selv også hans admiralstøj var blevet anbragt.

 I kirkens modsatte ende, i tårnrummet, står to fine marmorkister. I den sorte kiste ligger Christence Lindenov Rantzau (død 1734), og i den hvide Christian Frederik Levetzau til Store Restrup (død 1756).

Gabriel Gyldenstierne til Store Restrup efterlod sig sin enke, Kirsten Gabriels (Kirsten Friis eller Friisdatter), som året efter hans død lod male kalkmalerier i kirkens nye hvælv. Årstallet MDLVI (1556) ses i korbuen.

Kirkens hvælv, der dengang var ca. 100 år gamle, har givetvis tidligere været udsmykket med kalkmalerier, men disse var blevet overmalede – måske da Kirstens Friis udsmykkede koret med nye kalkmalerier, måske før.

Motiverne er både gammeltestamentlige: skabelsen, syndefaldet og uddrivelsen af paradiset, Kain og Abel, Noas ark og Jonas-fortællingen, men også nytestamentlige: dommedag, korsfæstelsen og opstandelsen. Billederne er omgivet af blade, ranker og frugter i renæssancestil.

Gabriel Gyldenstierne og Kirsten Friis’ forfædres i alt 32 våbenskjolde er malet som en frise hele vejen rundt under korhvælvets øverste billeder.

Ønsker du mere viden om kirkens historie?

Hent pdf’en og gå på opdagelse i Sønderholms Kirkes fortællinger og hemmeligheder.

Læs hele historien
Skip to content