Lys i mørket – koncert med Aars kirkes Koncertkor i Sønderholm Kirke søndag 2. februar kl. 16.00
Kom til en stemningsfuld og meditativ koncert, hvor Aars kirkes Koncertkor under ledelse af Jan Mygind, vil synge nyere a capella kormusik sammen med smukke satser fra renæssancens mestre.
Koncerten er tænkt som et åndeligt pusterum, et øjebliks lys på denne mørke kyndelmissedag.
Koncerten vil indeholde satser af bl.a. A. Bruckner, O. Gjeilo, E. Whitacre, M. Lauridsen og M. Pedersen.
Sønderholm og Frejlev Kirkers egne kirkesangere Theresa Lundquist French og Christine Hjort Bjerre synger også fast i ensemblet.
Fri entré.